Redaktionen Alt for ofte ender mad, der ikke fejler noget, i skraldespanden. Det madspild skal en udvidelse af datomærkningen “bedst før” sætte en stopper for. Se her hvordan – og få styr på, hvad de forskellige datomærkninger reelt betyder for madens holdbarhed.
Der er ærgerligt, når vi får købt for meget mad og ikke kan nå at spise spegepølsen og det halve kålhoved, før det er blevet dårligt. Men det er mindst lige så ærgerlig, når vi smider mad ud, der ikke fejler noget som helst, fordi vi tror, at det er for gammelt.
Denne type unødvendigt madspild er desværre ret udbredt. Folkene bag madspilds-app’en “Too good to go” estimere, at hver tredje af os ikke helt har styr på de forskellige datomærkninger, der er på vores fødevarer – og derfor smider vi maden ud, så snart den dato, der står på emballagen, er overskredet. Og det på trods af, at en meget stor del af denne mad sagtens kan holde sig længere.
Derfor har folkene bag madspilds-app’en “Too good to go” taget initiativ til – i samarbejde med en række store fødevareproducenter som fx Coop, Arla, Unilever, Carlsberg og Toms – at tilføje en præcisering til den eksisterende “bedst før”-mærkning, så der på en række udvalgte fødevarer fremover vil komme til at stå:
“BEDST FØR – OFTE GOD EFTER”
Men hvad betyder de forskellige datomærkninger egentlig? Hvor længe kan mad med en “bedst før – ofte god efter“-dato holde sig? Og hvad med holdbarheden på fødevarer helt uden datomærkning? Få svar på dine spørgsmål om holdbarhed, datomærkninger og madspild her.
Hvad betyder “bedst før” og “mindst holdbar til”?
“Mindst holdbar til” og “bedst før” betyder det samme – nemlig at datomærkningen er vejledende. Er datoen overskredet, skal du bruge din sunde fornuft og selv vurdere, om maden stadig kan spises.
Datomærkningen fortæller dig blot, at varen i uåbnet og i øvrigt korrekt opbevaret tilstand kan holde sig MINDST til den dato, der står på maden – men også ofte sagtens kan spises efter. Så tjek maden og undgå madspild.
Når der er to betegnelser, der betyder det samme – altså både “mindst holdbar til” og “bedst før” skyldes det, at “mindst holdbar” er ved at blive udfaset til fordel for “bedst før”.
“Mindst holdbar til” er altså på vej ud. Men da mange af de madvarer, der bliver mærket med “mindst holdbar til”/ “bedst før”, kan holde sig rigtig længe, kan du stadig støde på betegnelsen i danske butikker.
Eksempler på fødevarer, der har en “mindst holdbar til” / “bedst før”-holdbarhedsdato
- Mælkeprodukter – inkl. fløde, yoghurt, creme fraiche, smør m.m.
- Ost
- Æg
- Marmelade og syltetøj
- Drikkevarer som juice, sodavand, øl og saft
- Fødevarer på glas og dåse
- Korn- og melprodukter
- Morgenmadsprodukter, fx cornflakes og havregryn
- Færdigpakkede brød, kiks og kager
- Olier og margarine
- Nødder og tørret frugt
Hvad betyder den nye tilføjelse “– ofte god efter”?
Fremover vil du kunne støde på datomærkningen “bedst før – ofte god efter” på en række fødevarer.
Mærkningen betyder præcis det samme som “bedst før”. Tilføjelsen “– ofte god efter” er udelukkende sat på i et forsøg på at undgå madspild og understrege over for os forbrugere, at vi IKKE automatisk skal smide maden i skraldespanden, så snart datoen er overskredet. I stedet skal vi selv vurdere, om maden stadig er værd at spise.
Photocredit: Dan Gold / Unsplash.com
