To gange om ugen – de fleste danskere kan efterhånden recitere mantraet i søvne, men hvor mange af os får egentlig langet fisken over disken ofte nok? Og tæller en dåse makrel i tomat med i regnskabet? Forneden finder du en række tips til at forvandle de sunde omega-3 fedtsyrer til hurtig og nem aftensmad.
Lad endelig aftensmaden gå helt i fisk
Sundhedsstyrelsens anbefaling lyder på 350 gram fisk om ugen – heraf 200 gram fed fisk. Et regelmæssigt fiskeindtag hjælper med at forebygge risikoen for visse typer kræft, hjertekarsygdomme og knoglesvind, da fisk indeholder selen, jod, protein, D-vitamin og de vigtige omega-3 fedtsyrer. For mange mennesker er disse helsebringende fiske-facts dog old news. Udfordringen er snarere manglende inspiration og etableringen af gode rutiner. Et godt sted at samle inspiration, er hos IForm, der har over +100 opskrifter på nem, sund aftensmad, med masser af enkle og lækre måder at tilberede fisk på.
Laksen er danskernes yndlingsfisk
Der er mange gode grunde til, at laksen er danskernes foretrukne spisefisk. Den smager godt, er nem at tilberede og er i kategori med de fede fisk, der både kan grilles, steges, bages og gør sig godt med grøntsager og kartofler. Smør eksempelvis et par laksestykker med olivenolie, drys med salt og peber og bag dem i 15 min. ved 200 °c varmluft med skindsiden nedad. Servér laksen med en enkel salat og en omgang kogte kartofler – voila! Så er der sund og lækker aftensmad inden for 30 minutter.
Danmark er et yndigt fiskeland
De laks, vi køber i supermarkedet eller hos fiskehandleren, er importeret og dermed ikke det mest bæredygtige valg, hvis det er den eneste fisk, der lander på middagstallerkenen – men fortvivl ej! Der er masser af friske fisk fra danske farvande, der er nemme at tilberede og har samme sundhedsværdi:
- Rødspætte: Drys fileterne med salt, og lad dem hvile i 20 min. Vend dem i mel, og steg dem sprøde i smør og olivenolie.
- Torsk: Rør hakket torsk sammen med æg, finthakket løg, mel, mælk, salt og peber og nyd et par lækre fiskefrikadeller.
- Makrel: Mange glemmer, at en klassisk makrel i tomat på rugbrød sammen med mayonnaise og måske lidt agurk er en ganske sund frokost (eller aftensmad), der tæller med i fiskeregnskabet.
- Sild: I samme kategori finder vi måske verdens nemmeste frokost – en god marineret sild på rugbrød med et par skiver rødløg og lidt kapers.
Ved at variere sit fiskeforbrug og købe lokalt mindsker man sit klimaaftryk og støtter samtidig danske fiskere. Når nu Danmark har stolte fisketraditioner og er omringet af vand, er det meningsfuldt at spise flere af de skønne fisk fra danske farvande – og det er mindst lige så sundt.
Hold budgettet, når du køber fisk
Det sidste tip tager hånd om pengepungen, da flere fravælger fisk for ikke at gøre for store indhug i madbudgettet. Her skal du huske, at både fisk på dåse, frossen fisk og fiskepålæg som nævnt ovenfor er værdige og billigere alternativer til fersk fisk, når du skal have ordnet en hurtig og nem aftensmad. Vil du have fersk fisk på menuen, er der dog også besparelser at hente, når man køber efter sæson.
Fisk kan sagtens være nem og lækker aftensmad
Der er ingen gode undskyldninger for ikke at invitere fisken med til middag, når du skal have hurtig og lækker aftensmad inden for 30 minutter. Hvad end laksen fortsat vil komme til at være din favorit, eller om du skal prøve nye opskrifter med fisk, så forsøg at følge nedenstående råd:
- Vælg certificerede fisk
- Spis forskellige arter
- Vælg skånsomt fangede fisk
- Afprøv nye eller underudnyttede arter som hornfisk, brisling eller fjæsing
Således får du både taget hånd om din egen sundhed og skabt bæredygtig, sund og nem aftensmad indenfor hverdagens tidsrammer.
Photocredit: Jametlene Reskp / Unsplash.com