I Danmark er vi glade for vores køkkener. Med køkkenalrummets indmarch i 70’erne blev køkkenet familiens samlingspunkt. Husets arnested hvor børnene kunne lave deres lektier, mens dagligdagens måltider blev tilberedt og efterfølgende indtaget. Det har bestemt ikke ændret sig siden da.
Men selvom vi er glade for vores køkkener, er vi også uhyggeligt glade for at skifte dem ud. I følge en undersøgelse fra YouGov, som Videnscentret Bolius fik udført i 2021, bliver danske køkkener revet ned og udskiftet hvert 11,2 år. Den grønne tænketank CONCITO sammenlignede vores syn på køkkener med modetøj. Det hænger blandt andet sammen med, at 19 % udskifter deres køkken, fordi de ikke kan lide det gamles udseende.
Det er synd og skam! Et køkken kan naturligvis holde meget længere, end de gennemsnitlige 11,2 år, og man kan sagtens tilkomme fornemmelsen af et spritnyt køkken, uden at man skal i gang med de helt store renoveringsprojekter. I denne artikel får du tre gode råd til forny dit køkken som både er godt for miljøet og pengepungen.
Vurdér dine behov
Lige inden vi starter, skal du selvfølgelig vide, at der er køkkener, som selvfølgelig ikke kan reddes. Denne guide er til dig, som mest af alt er blevet lidt træt af dit eksisterende køkkens udseende. Hvis du har elementer i dit køkken, som er ødelagte, kan du dog overveje at udskifte de enkelte elementer i stedet for hele køkkenet.
Opdater lågerne på dine køkkenskabe
Hvis man vil give sit køkken et facelift, handler det om at gå efter de store flader, hvoraf lågerne på køkkenskabene ofte kan trænge til en opdatering. Der er mange måder, du kan gå til opgaven.
Du kan selvfølgelig vælge at købe helt nye køkkenlåger i en anden farve, og/eller hvis de er meget slidte, få dem opdateret til nogle nye.
Du kan også overveje at give dine køkkenlåger en gang maling og få morskab ud af et lille gør-det-selv projekt, hvor du oven i købet får mulighed for at vælge præcist den farve, du bedst kan lide.
Der er også grebene på skuffer og køkkenlåger, som ved en udskiftning kan ændre køkkenets karakter fuldkomment.
Nye vægge eller gulve
Når vi siger nye vægge eller gulve, er det ikke en opfordring til, at du river det hele op med roden og bygger det op igen. Tværtimod. Det vi mener, er at bygge oven på det eksisterende eller udskifter elementer.
Eksempelvis kan du overveje at udskifte eksisterende fliser (backsplash) eller anlægge nye bag ved dit komfur, der med deres forskellige former og farver, virkelig kan ændre køkkenets karakter.
Gulvet kan også opdateres i tre forskellige prisniveauer, der afhænger af dit eksisterende gulv. I den billigste ende kan du få lagt gulv i linoleum ovenpå det eksisterende gulv. Linoleumsgulve kommer i mange forskellige udtryk, så man virkelig har mulighed for at være kreativ. Det samme gør sig gældende for det lidt dyrere, men også mere holdbare, klikgulv, der typisk ser mere eksklusivt ud til sammenligning med linoleumsgulvet.
Endelig kan du hoppe med på moden og lave et betongulv i dit køkken. Det er slet ikke så omfattende, som det ellers kunne lyde. I dag finder man nemlig flere DIY betonprodukter på markedet til at lave både betongulve og betonvægge med, som er lette at anvende.
Flyt rundt på tingene i køkkenet
I mange tilfælde er stammer utilfredsheden med det eksisterende køkken fra dårlig indretning. Når du indretter dit køkken, er det vigtigt, at du placerer de ting, der oftest bruges, tættere på, hvor du skal arbejde. Dette vil gøre køkkenet mere bekvemt at bruge, når du laver mad i køkkenet, så tingene ikke skal flyttes så meget rundt, mens du laver mad i køkkenet.
Du skal i bund og grund tænke, hvordan ville jeg have haft indrettet mig, hvis det var et professionelt køkken? Her ville du typisk har gryder, pander samt redskaber hertil tæt på komfuret. Du vil have skraldespanden, vask og knive tæt på hinanden. Endelig vil du have servicen længst væk, da du først bruger det til allersidst i madlavningen.
Artiklens billede: Collov Home Design / Unsplash.com