Dét vidste du ikke om proteiner

Seks skåle med nødder

13 MYTER OM PROTEIN

Myte 1: Man kan ikke få protein nok gennem almindelig mad

FALSK!

Selv på en slankekur, hvor du har gavn af en masse proteiner og samlet set går efter at spise små portioner, er det forholdsvis nemt at nå op på den anbefalede mængde proteiner. Det kræver bare, at du favoriserer de magre proteinbomber som skaldyr, mager fisk, skyr, kylling og kalkun.

 

Myte 2: Jeg skal spise protein lige efter træning

FALSK!

Det er ikke nødvendigt at køre en proteinbar ned, så snart du har lagt håndvægtene fra dig.

Nyere forskning har nemlig vist, at det ikke er så afgørende, hvornår du spiser dine proteiner. Bare du har proteinernes små bestanddele flydende i kroppen omkring dit træningspas, skal de nok opfylde funktionen med at lappe dine ødelagte muskler sammen.

I praksis betyder det, at du lige så godt kan spise en portion skyr før din træning, som du kan tage en proteinshake under træningen eller en kyllingeret lige efter.

Når det kommer til konditionstræning, er det optimalt at få proteinerne efter træning, så du ikke løber afsted med en fyldt mave.

Myte 3: Proteinbarer er nødvendige for mig, der træner

FALSK!

Du kan sagtens klare dig uden både proteinbarer, -pulver og -drikke, selvom du træner hårdt.

Undersøgelser har ganske vist fastslået, at ekstra protein er fordelagtigt, men det er ikke noget, som kræver tilskud. Sammensætter du din kost med omtanke, får du nemt de 30-50 g ekstra protein, som en krævende træningsdag kalder på.

I nogle situationer kan de færdige proteinprodukter være ganske praktiske, men tjek altid deklarationen, inden du tager en bid. Især mange proteinbarer er nemlig overraskende fattige på proteiner og rummer i stedet en masse andet stads. En god rettesnor er, at proteintilskuddet skal give dig minimum 15 g protein og gerne mere.

 

Myte 4: Proteiner holder mig mæt længe

SANDT!

En omgang spaghetti med tomatsovs mætter langt mere, hvis du tilsætter proteiner i form af fx kødboller eller kikærter. Modsat kulhydrater og fedt, der fortrinsvis fordøjes i tarmen, sker en del af spaltningen af proteiner i din mavesæk.

Det betyder, at et proteinrigt måltid opholder sig længere tid i din mavesæk, end fx spaghettien og tomatsovsen vil gøre, og dermed føler du dig mæt i længere tid.

En god rettesnor for, hvor meget der skal til for at sikre en god og vedvarende mæthed, er ca. 25 g protein i et hovedmåltid. Hvor meget det er, kan du få en fornemmelse af her.

 

Myte 5: Jo mere protein, jo bedre

FALSK!

Din kost bliver ikke nødvendigvis sundere af, at du propper den med proteiner. Der skal også være plads til mad med sundt fedt, kulhydrater, kostfibre, vitaminer og mineraler.

Hvor mange proteiner du har behov for om dagen, er individuelt. Jo mere du træner, jo flere har du brug for.

Er du på kur og får færre kalorier, har du også brug for mere protein for at sikre, at du bliver mæt og ikke mister muskelmasse.

 

Myte 6: Der er en grænse for, hvor meget protein man kan optage på én gang

DELVIST SANDT!

Der er enkelte undersøgelser, som har vist, at det kan være svært at optage mere end 30-40 gram protein på én gang. Det betyder dog blot, at måltidets øvrige proteiner vil stå i kø og blive optaget over tid.

 

Myte 7: Protein ødelægger nyrerne

FALSK!

Kun hos folk, der spiser rigtig meget protein, kan nyrerne blive overbelastede, og selv der vil det kun skade mennesker, der i forvejen har problemer med nyrerne. Inden for de mængder, som vi anbefaler her i artiklen, er der ingen negative konsekvenser.

Myte 8: Proteiner er kroppens byggesten

SANDT!

Uden proteiner i maden vil kroppen nedbryde sin muskelmasse og blive stadigt mere afkræftet.

Det er dog ikke kun musklerne, der er afhængige af at få tilført proteiner. Aminosyrerne, som proteinerne spaltes ned til, indgår i dannelsen af både DNA, signalstoffer, vitamindannelse og meget mere.

Der findes i alt 22 aminosyrer, og 8 af dem – de såkaldte essentielle aminosyrer – kan vi ikke selv danne. Mangler der blot en enkelt, begrænses aminosyrerne i at udføre deres vigtige arbejde.

Er der stor afstand mellem dine måltider, eller faster du, omdannes aminosyrerne til brændstof, som hjernen kan udnytte, når der er mangel på sukker i blodet.

Photocredit: Towfiqu Barbhuiya / Unsplash.com

Recommended Articles

Skriv et svar