Mælkesyren har længe været udskældt for at gøre musklerne trætte og svage, men nu viser en ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet, at mælkesyren faktisk styrker dine muskler, så du kan holde til mere.
Mælkesyren holder simpelthen gang i dé elektriske signaler i musklerne, der sætter dem i stand til at kommunikere med hjernen – signaler, der ellers normalt går ned, når man har trænet hårdt. Det betyder, at du kan træne hårdere i længere tid uden at blive så træt i musklerne, at du er nødt til at stoppe – helt modsat af hvad man tidligere har troet.
Det er læge og ph.d.-studerende Frank de Paoli fra Aarhus Universitet, der står bag den revolutionerendeforskning, som ifølge ham selv kommer til at betyde, at lærebøger inden for idræt og træning nu skal skrives om.
Få liv i kroppen med en ny syrestrategi:
-
- Snup 2-4 korte, intense spurter, hvor du løber, cykler eller ror, så hurtigt du kan, inden du begynder din almindelige træning.
-
- Spurterne skal være tilpas hårde til, at dine muskler begynder at producere mælkesyre, men de må ikke være så hårde, at du totalt mister pusten. Resultatet vil være, at du kan yde mere under træning.
Kilde: Journal of Strength and Conditioning Research
Photocredit: Andrew Tanglao / Unsplash.com