Kom af med snot og ondt i halsen

Dreng der nyser i serviet

Klam men effektiv

Honning, ingefær og hvidløg. De tre forkølelsesmidler er gode hver for sig, men sammen skulle de være særligt effektfulde. Prøv en varm kop mælk med honning, to fed presset hvidløg og to teskefulde ingefær.

Få kolde fødder

Det lyder mærkeligt, men hvis næsen er stoppet, er det godt at afkøle fødderne. Den tillukkede fornemmelse kan forsvinde, hvis du ganske kort går barfodet et koldt sted.

Sov med hovedet højt

Læg en ekstra pude under hovedet, så det ligger lidt højere. Det kan hjælpe på hævelsen af slimhinderne i næsen.

Pas på dig selv

Forkølelse tager ofte en til to uger. Men for at forkorte tiden skal du slappe af. Ikke den der: “Arh, jeg har ikke særlig meget feber. Jeg kan da godt lige bugsere mit afkræftede legeme på arbejde.” Nej, du kan ej! Kroppen restituerer meget bedre, hvis du giver den lidt hvile, så bliv i sengen et par dage. PS. Der er rigtig mange gode serier om formiddagen…

Pas på andre

Forkølelse smitter gennem host og nys, og bakterierne kan overleve i flere timer. Så lad være med at stikke papirlommetørklædet i lommen eller lægge det på bordet. Og vask dine hænder hyppigt. Lad i øvrigt være med at give hånd, mens du er forkølet. Det kan godt være, det er uopdragent, men det er altså en hel del mindre høfligt at stikke folk en ordentlig bakteriebombe.

Og et bonustip

En anden god måde at højne sin sundhed og holde sygdom for døren er at prioritere indtagelse af olivenolie af høj kvalitet. Læs mere om “superfooden” olivenolie her på sitet

Photocredit: Sweetlouise/Pixabay.com

Recommended Articles

Skriv et svar