Fri mig for appelsinhud

Appelsin både

Hvad er appelsinhud?

Appelsinhud er hud, der er nubret som skallen på en appelsin. Det sidder oftest på ydersiden af lårene.

Har du appelsinhud?

Er du i tvivl om du har appelsinhud, så klem en luns hud sammen mellem din tommel- og pegefinger – tester du et større område, så hold huden fast mellem dine håndflader. Normalt fedt ser ret glat ud, men har du appelsinhud kan du se små fordybninger – ligesom en nubret appelsinskræl. Appelsinhud er også mere følsom, det kan være ømt eller føles koldt, når du rører ved det. Det kan også se ud som om, det er blegere end den omgivende hud.

Hvorfor får du appelsinhud?

Der cirkulerer utallige myter om, hvorfor vi kvinder skal trækkes med de uklædelige, noprede deller på lårene – eksperterne udpeger så forskellige syndere som dårlig cirkulation med deraf følgende ophobning af affaldsstoffer i vævet, ubalance i hormonsystemet og arvelige forhold. De faktorer kan – sammen eller hver for sig – godt være en del af forklaringen på blæver-lårene, men uanset hvordan man undskylder det, er og bliver det egentlige problem enhver kvindes mest forhadte fjende: Fedtet.

Vores hud bliver holdt på plads af en slags mere eller mindre korte snore. De fordybninger, vi kalder appelsinhud eller cellulite, fremkommer simpelthen, hvis fedtlaget er så tykt, at det fylder mere end længden af de snore. Den eneste statsgaranterede måde at slippe af med appelsinhud er altså at tabe sig netop der på lårene, hvor fedtdepoterne selv på de slankeste piger sidder ekstra godt fast som værn mod en ikke umiddelbart forestående sultkatastrofe…

Hvordan slipper du af med appelsinhud?

  • Følg de velkendte regler for sund kost – spis grønt og fedtfattigt og undgå alt det usunde, som slik, alkohol, kaffe og the, så du undgår affaldsstoffer, der kan ophobe sig i din krop.
  • Drik masser af vand – mindst 2 liter om dagen; vand er sundt og godt og nødvendigt og renser også, når du bruger det indvortes!
  • Dyrk motion – det holder cirkulationen i gang.
  • Massér huden – på den måde øger du blodcirkulationen i områder, der er svære at ramme med god gammeldags motion. Ælt huden i cirklende bevægelser et par minutter om dagen – alternativt kan du bruge en hamphandske eller en bodyscrub til at hjælpe dig på vej…
  • Slut brusebadet af med koldt vand. Det stimulerer huden og holder den elastisk.
  • Hold vægten nede. Jo mindre fedt du har på kroppen, jo mindre er dine fedtceller. Bemærk dog, at det ikke umiddelbart er muligt at tabe sig i et specifikt problemområde – du kan kun håbe på, at et generelt vægttab kommer problemet til livs, men det er ingen garanti, for selv de slankeste kvinder kan have appelsinhud.

Cellulitecremer – hjælper de?

Der findes et hav af dem på markedet; alle hævder de at begrænse appelsinhuden, stramme op, blødgøre og forebygge mod yderlige klumpflæsk på lårene. Nogle mener, at cremerne virker fortrinligt (og effekten bliver – ikke overraskende – især synlig, hvis du kombinerer dem med sund kost, motion og masser af væske) – men som med så meget andet dullegrej er det vel et spørgsmål, om du tror på det og har penge til at investere i det. Og et er sikkert og vist: Så snart du holder op med at bruge dem fortager effekten sig – cremen ændrer nemlig ikke vævet permanent!

Photocredit: pixel2013/Pixabay.com

Recommended Articles

Skriv et svar