Barbarisk, men kunsten at aflive …

– er hvad denne post handler om. Så om madlavning og selvom det synes såre fredsommeligt, kan det være det stik modsatte for nogle. Jeg vælger derfor at advare sarte sjæle mod at læse videre, det handler nemlig konsekvent om ’kunsten at aflive’, og i denne sammenhæng, en hummer. I går lagde jeg en opskrift på Aragosta alla Catalana – eller hummer på Catalansk ud, hvor jeg blandt andet skriver, at ’alle som tør koge en hummer levende’ kan lave den. I bakspejlet kan jeg godt se, at jeg burde være kommet ind på hummerens ve og vel og have kastet et par facts afsted ved samme lejlighed. Jeg fik nemlig en kommentar med på vejen fra en pige, som...

Aragosta alla Catalana eller hummer

– på Catalansk, og det er ikke som i Spanien-catalansk, det er en specialitet fra Sardinien og én af mine absolutte gude-yndlings spiser. Her får du opskriften, den er så let og enkel at alle som tør koge en levende hummer kan lave den Til to personer: 1 hel levende – helst dansk – hummer 1 bundt selleri 200 gr lækre tomater, gerne San Marzano, Pachino eller Datterino 1/2 salat løg 2-3 spsk hvidvinseddike (evt mere eller mindre efter smag og behag) 3-4 spsk rigtig god oliven olie Extra Vergine 1/2 citron Salt og peber   Sådan gør du Sæt vand til at koge i en gryde, der skal være nok vand til at dække hele hummeren. Når vandet koger,...

Brug af hvidløg uden at lugte af det

Sådan her bør du bruge hvidløg! Det der med at lugte af hvidløg dagen efter man er gået ombord i en lækker-lækker, måske gryderet?, eller en anden spændende ret, hvor mutti eller papi lige har hakket et par fed eller fem og hældt i – det er da ikke lige det aller fedeste, vel? Jeg er altså vild med hvidløg men ikke så vild med at lugte af det dagen efter. Og i øvrigt har min krop også svært ved at nedbryde det. Med fare for at jeg får forskellige, godsindede helse-personligheder på nakken, vover jeg at påstå at vi skal være varsomme med at spise hvidløg… Ikke være varsomme med at bruge det i madlavningen, men altså at spise...

Alle bør have en veninde som Flora

    Flora, min italienske veninde i Italien – nej, du kender hende selvfølgelig ikke – men hun bor i Italien og er kun på SoMe ved festlige lejligheder. Men jeg vil alligevel gerne fortælle dig om hende. Hun forstår jo ikke dansk, så hun kan ikke læse hvad jeg skriver – og alle festlighederne er vel overstået for de fleste, så sandsynligheden for at hun får scrollet forbi her i cyberspace og oversat med google translate, er ikke så stor. Hun må selvfølgelig vide alt hvad jeg skriver. Og hun ville nok også blive rørt (og hun ser det nok også på et eller andet tidspunkt). Men jeg skriver egentlig ikke dette for at Flora skal læse det. Men...

Yachting Club – suverænt

I Torre del Greco! – JA, en umiddelbar mindre lille flække i Campania i Syditalien (nånå- 100.000 indbyggere er vel også noget), har en f-u-l-d-s-t-æ-n-d-i-g overdrevet totally neet og suuuper trendy fiske- og sushirestaurant (og ikke fiske-restaurant som i lille Danmark! – RIGTIG rå og FRISK skaldyr! Tak) fundet vej. I Torre del Greco!. Arhmen altså da – du ved sket ikke hvor fantastisk det er. Men det skal jeg sørme fortælle dig (TJEK lige dét der marmorgulv på billedet herunder!!). Forleden, da vi over julen var nogle dage syd for alperne og jeg havde insisteret på, at jeg altså meget gerne ville have været ude at spise et rigtig, rigtig lækkert sted én af vores aftener, som f.eks Da Vittorio (som jeg...