Serie af Toscana Guides (2/4): Book vinsmagning

Kalenderen skriver 29. maj i dag, så det er jo næsten sommer selvom den ikke rigtig vil tage fat endnu. Det kommer! Vores kombinerede (pensionerede) landmand og gartner på nogle og halvfjerds i Italien, fortalte os sidst vi var forbi vores hus dernede (vi er næsten naboer), at ‘vi er en måne bagud’… Ok…. Hvad betyder det?

Jeg har ikke fået ordentlig fat i hvad det helt konkret betyder, så uden at gå i detaljer på udsagnet, betyder det egentlig bare at vi er en måne bagud i forhold til sommer. Så i dag skriver vi altså 29. maj. Men klimamæssigt er vi en måne og således også en måned bagud, dvs vejret svarer – ifølge vores kloge gartner – til 29. april. Virkelig spændende. Mon så ikke sommeren vil vare hele august og en stor del af september?…

We’ll see 😀

Fire forskellige Toscana Guides

Hvert år får jeg altid en række forskellige forespørgsler på sommerferie oplevelser; vinsmagning, vingårdsture, feriedestination, restaurant oplevelser og lignende. Derfor har jeg lovet at skrive fire forskellige Toscana Guides, som man kan læse eller klikke ind på online, når man gerne vil

  • På vingårdstur i Toscana, hvor man både kan overnatte og hvor stedet også producerer vin
  • Booke individuelle vinsmagninger
  • Overnatte i Toscana
  • Spise godt i Toscana

Den første kan du læse her: Serie af Toscana Guides (1/4): Vingårdsbesøg

Nummer to i rækken kommer her:

Book vinsmagning i Toscana

Som jeg også skrev i den første guide, er denne liste slet ikke uudtømmelig og jeg vil med tiden med stor sandsynlighed, tilføje nye steder. Sidder du som læser inde med fantastiske anbefalinger til steder, man også kan få lov til at besøge og smage vin, så skriv løs det bedste du har lært i kommentarerne

Montalcino

Andrea Costanti er blandt Montalcino’s ubestridte pionerer. I 1860’erne grundlagde Andrea’s farfar, Tito Costanti, sammen med Biondi-Santi’s skaber, Clemente Santi, forstadiet til hvad vi i dag alle kender som Brunello di Montalcino. Mens Biondi Santi stadig  har vin tilbage fra den tid, har Andrea ‘kun’, til sin store ærgrelse, et dokument, som bevidner at Tito altså også var fremme i skoene.

Andrea, en mand i sin bedste alder, har udover æren af at videreføre Costanti-klanens Brunello, også privilegiet af at være født ind i en familie der var blandt de aller første til overhovedet at producere vin i Montalcino. Historien går helt tilbage til det 15. århundrede og Costanti-familien har endda deres helt egen kirke, simpelhen tilbage fra den tid. Jeg var vældig imponeret da jeg var inde og besøge den. Den er lille-bitte og med en helt særlig saglighed over sig.

Tænk sig al den gøren og laden Costanti’s kirkevægge har lagt øjne og ører til. Ja ok, det har hvilke som helst vægge selvfølgelig, og nu skal det jo heller ikke handle om kirker,  jo om vin! Men alligevel, Jeg synes, at det er helt unikt og ganske særligt, at der også er en kirke. Og det helt sikkert ikke hver dag, at man kan besøge en vinproducent med så fornem en historik

Nogle af Costanti’s vinmarker ligger klos op af Biondi Santi’s og kan du lokke Andrea til at tage dig med helt op ‘på øverste etage’, får du et helt og aldeles unikt syn udover hele Montalcino.

Kontakt person: Emanuela Teami

Tel. +39 0577 848195

Adresse:

Az. Agr.Costanti di A.Costanti

Località Colle al Matrichese

53024 Montalcino (Si)

Min.: 1 person

Maks: 15 personer

Pris: 30€ per person 

Hvornår: Fra 1. april til 3. november om eftermiddagen fra 15.30-17.30

Reservation: Altid nødvendig, ingen mulighed for smagning med videre uden

________________________________

 

Cupano

Ornella og Lionel har lige omkring 7 ha i Camigliano i den sydvestlige del af Montalcino og har produceret Brunello siden slutningen af 1990’erne, med et vældig spændende Bourgogne-associeret touch. Lionel er nemlig fra Frankrig, nærmere bestemt født og opvokset i Cognac hvorfra han drog til Bourgogne for at studere vin. Her mødte han Henry Jayer hvis vinøse filosofi han hurtigt tog til sig og gjorde til sin egen. På Cupano’s marker bliver der således ikke brugt kemisk gødning, høstudbyttet bliver holdt lavt, drueklaserne bliver sorteret flere gange inden de bliver sendt til knusning, der bruges ingen kommerciel gær (dvs kun vildgær) i forbindelse med fermentationen, maceration foregår på gæret og koldt (ca 10°) og i Cupano’s cantina– hold nu fast – er der ikke et eneste stort slavonisk fad i sigte…… Kun nye og brugte Barrique (franske 450-l egetræsfade). 

Klassiske, traditionelle montalcinesiske vinbønder og alle os andre godtfolk løfter derfor måske et øjenbryn eller to, men mon ikke vi hurtigt får dem sænket igen, når vinen kommer i glasset. Cupano’s vine er nemlig som i Jayer’s ånd, ganske enkelt overordentlig elegante, pure, intensive og med flot lagringspotentiale. 

Cupano må nok retteligt tilhøre Ornella og Lionel, men til daglig er det Andrea Polidoro der står for slagets gang. Der er et så tæt bånd mellem de tre, Lionel, Ornella og Andrea, at mange per definition tror/formoder, at Andrea er søn af huset – og hvis ikke, så da minimum svigersøn. Det er han dog ikke, Andrea er helt sin egen, og noget ganske særligt. Fuldstændig vild med vin og yderst vinklog, men også bare altid venlig, galant, ordentlig, opmærskom og rar. Så ringer eller skriver du for at komme forbi hos Cupano, er det Andrea du får i røret eller svar fra

Og skulle du være i området fra d. 21-23. juni, har Andrea lavet et helt specielt Brunello Event, hvor han formår at bringe noget af det bedste Brunello fra ældre årgange sammen. Læs meget mere ved at følge dette link

Kontakt person: Andrea Polidoro
Adresse:
Podere Cantine,
31 località Camigliano
53024 Montalcino
Min.: 1 person
Maks.: 20 personer, når solen skinner

Pris: Ingen fixed pris, pris på forespørgsel afhængig af vinprogram

Hvornår: Hele året

Reservation: Altid nødvendig, ingen mulighed for smagning mv. uden

________________________________

 

Talenti, lægger du vejen forbi Talenti, får du måske et glimt af karismatiske, søde og charmerende Roberto, søn af Pierluigi Talenti (Luigi var med til at stifte Brunello konsortiet i 1967). Luigi prøvede ihærdigt at overtale Roberto til at få sin passion for vin til at gro til højder der ville have betydet, at Roberto overtog produktionen når Luigi en dag gik på pension.

Det gik ikke så godt. Roberto ville nemlig være læge. Og han blev læge, han blev endda (lands)byen Montalcino’s by-læge, og hvad så med vinen? Heldigvis for Talenti, Luigi og alle os andre Talenti-fans, fik Roberto en søn, Riccardo, og mens hele familien holdt vejret og ventede på at Riccardo skulle blive stor nok til forhåbentlig at overtage roret, holdt Roberto både læge- og vinskansen intakt og det hele endte godt. Det er nemlig i dag junior Talenti, dvs Riccardo, der står for hele balladen. 

Kontakt person: Sauro
Tel.: +39 0577 844064
Mail: info@talentimontalcino.it (vil helst kontaktes via mail)
Adresse:
Loc. Pian di Conte, 98
53020 Sant’Angelo in Colle
Montalcino – Siena – Italia
Min.: 1 person
Maks.: 10 personer

Pris:

Hvornår: Hele året med undtagelse af weekender

Reservation: Altid nødvendig, ingen mulighed for smagning mv. uden

__________________________

Cortona

Er du vild med Italien og Syrah? Så skal du køre forbi Cortona. Der er nok efterhånden omkring 5-6 håndfulde syrah-producenter (området er DOC), men de absolut aller bedste eksempler får du, i min bog, hos én af de her to

Fabrizio Dionisio

Well. Producenten hedder ‘Fabrizio Dionisio’, fordi det var Fabrizio’s familie der efterlod ham – og Fabrizio’s familie med hustru Alessandra og tre børn – vingården. Men til daglig er det Alessandra Dionisio der står for at holde trit. Ja, jeg har adskillige gange med utallige glimt i øjet og Fabrizio’s tilstedeværelse, talt med Alessandra om det egentlig ikke burde være (hvis ikke ‘Alessandra Dionisio’, det ville self også være at over do it 😉 ) Famiglia Dionisio… Mmmm, indtil videre er det oprindelige familie navn intakt

Alessandra og Fabrizio laver fantastisk Syrah og er herudover to vældig dejlige mennesker. Det er faktisk bare så simpelt. Oprindelig er de faktisk advokater og egentlig fra Rom, forstået på den måde at de holder advokat praksis i Rom. Men Alessandra har droppet det juridiske for nogle år tilbage, for at hellige sig parrets hjertebarn, dvs vinen, helt og aldeles (og self også deres tre skønne børn). Fabrizio er stadig advokat i Rom, men helt sikkert også med i vingården, i produktionen, på messer, til smagninger, og hvad der dertil hører, når man er vinbonde. Så selvom han tilbringer en stor del af den sparsomme tid i Rom, har han klart også hands on på brandet Fabrizio Dionisio. Og har du først smagt deres vine, vil jeg mene at du er tilbøjelig til at huske dem. Vinen er som allerede skrevet glimrende (i øvrigt er adskillige årgange hædret med 3 glas i Il Gambero Rosso), men den fine tegning på etiketten af ‘Il Castagno’, i sin tid tegnet af deres dengang små børn, er så fin så fin, at man bare husker den

Kontakt person: Alessandra Dionisio
Tel.: +39 335 8116 663
Mail: info@fabriziodionisio.it
Adresse:
Il Castango, C.S. Ossaia, 87
52044 Cortona
Arezzo – Italia
Min.: 6 person
Maks.: 25 personer

Pris: 15 € per peson

Hvornår: Hele året

Reservation: Altid nødvendig, ingen mulighed for smagning mv. uden

__________________________

 

Stefano Amerighi, lidt om biodynamik og Rudolf Steiner

Stefano er biodynamiker til fingerspidserne. Tror på Rudolf Steiner (1864-1925) og det ‘regelsæt’ Steiner forærede verden qua sine talrige lektioner, som han gav fra ca. starten af det 20. århundrede. Disse lektioner sammenholdt med de sidste lektioner han specifikt gav i 1924 i forhold til biodynamisk dyrkning, relativ kort tid inden sin al for tidlige død, fortæller hvordan landbrugsdyrkning af jord kan foregå biodynamisk. Og hvorfor landbrug bør foregå biodynamisk, nemlig således at vi mennesker kan komme tilbage til naturen og være en del af den. Det er vi nemlig ikke længere, da vores kroppe er fyldt med, som Steiner kaldte det, “‘død’ mineralsk gødning” (primært nitrogen-phosphor-kaliumchlorid gødning) – eller ‘kunstgødning’, hvilket betyder at vi ikke kan ‘mærke’ naturen. Da både den og os selv, altså er fyldt med kunstgødning, som ikke fremmer det organiske liv i jorden. Tværtimod, det forsvinder. Og når det forsvinder, trives parasitter og sygdomme langt bedre og så begynder man at måtte til at skulle giftsprøjte. Så ja, det er skruen uden ende. Den gang, tilbage i starten af det 20. århundrede, henviste Steiner til den slags dræbende gødning, som kemikeren Justus Von Leibig havde fået på markedet, i overbevisningen om at planter kun ville kunne ernære sig via ikke-organsk næring !!! (Courtney:3). Arhmen altså, what to say, udover, hold nu op en i…. ham Leibig. Men ikke desto mindre er biodynamisk viden og handling slet, slet ikke udbredt i vores verdens samfund.

Og hvad vil det så sige, at drive biodynamisk landbrug? Det er en længere – og meget spændende – historie. I store træk går den ud på at

  • Tro på at jorden er en levende organisme og respektere dette
  • Bruge 9 biodynamiske midler på særlig vis(BD #500 – BD #508)
  • – afhængig af hvordan solen, månen og vores øvrige solsystems planeter står

Stefano er ligesom sine vine, en personlighed, som jeg varmt kan anbefale at opleve. Hans vine har nydt international interesse nærmest fra Day 1 og høstet adskillige premier i hus. I 2012 tog min mand Gildo Russo, Søren Frank under armen og med til Cortona, hvor de blandt andet besøgte Stefano. Søren var vældig begejstret og skrev efterfølgende en stor 2-siders reportage om ham

Kontakt person: Stefano Amerighi
Tel.: +39 335 609 5187
Mail: info@stefanoamerighi.it
Adresse:
Loc. Poggiobello di Farneta
52044 Cortona
Arezzo – Italia
Min.: 4 person
Max.: 15 personer

Pris: 15 € per peson

Hvornår: Hele året

Reservation: Altid nødvendig, ingen mulighed for smagning mv. uden

 

 

 

 

 

 

Følg med mig på

Instagram: @iamwine_jenniferdelaloca, på FaceBook og her på bloggen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wine Time eller Vin Tid - nu er samtlige billetter sat til salg