Vink farvel til flyskræk - opskrift

Nok er nok – vi vil lægge sag an mod TripAdvisor

Vi og jeg og jeg og vi (L’Enoteca di Mr. Brunello), er ikke meget for polemik. Tværtimod er vi af den overbevisning, at har du ikke noget godt at sige, er det som oftest meget bedre slet ikke at sige noget som helst
Og kan du alligevel ikke lade være med at ytre dig om noget som kan være svært for andre at modtage, så tænk endnu engang grundigt over om det nu alligevel også er nødvendigt? Og er det, må både indhold og aflevering som minimum selvfølgelig være anstændig.
Det er klart at vi her skræpper op på egne vegne. Men nu vi er ved det, bliver det så meget også på vegne af vores mange kollegaer i branchen, som on and off støder ind i de samme problematikker som den vi her står overfor. Nemlig; “ikke-i-orden” “anmeldelser”
Det er fordi at vi nu er så vældig trætte af Tripadvisors metoder, at vi i de sociale mediers tegn – som vi under alle omstændigheder er store tilhængere af, i al dets væsen herunder så sandelig ytringsfriheden – vælger at bruge endnu et socialt medie, dette og de øvrige som vi efterfølgende deler på, til at udtrykke vores frustration og ærgrelse  over, hvorledes alle slags restauranter fra tid til anden, meget ofte ‘bare’ må affinde sig med at blive svinet til af en eller anden tilfældig TA-bruger. Som måske gerne ville have været anmelder, men ingen andre end TA giver vedkommende talerum? Måske bare ikke fatter en brik? Måske bare er ude på ballade? Blevet betalt for at skrive grimt om et eller andet sted? Bare er regulær dum eller tarvelig? Med mere og så videre.
I marts måned tikkede denne ‘anmeldelse’ ind, som er sat ind som front-postbillede. Nedenunder er vores svar på den, som vi skrev i går (vi har nu også taget kontakt til vores advokater!)
I første omgang valgte vi dog at skrive/klage til Tripadvisor (da vi fandt en måde at få fat på dem på) og vi valgte at lade være med at reagere på hvad Daciao91 skrev tilbage i marts 2019, selvfølgelig overbevist om at TA ville overholde sine egne retningslinier og naturligvis fjerne det skrevne, så snart de modtog vores klage
At indlede ‘anmeldelsen’ med “The host is a pig”, er i den grad både injurierende, uanstændigt, sjofelt, ærekrænkende, i øvrigt usandt!, i den grad chikanerende, groft, provokerende, så afgjort anstødeligt og jo sådan set også vildledende!!! Læs TA’s retningslinier her, det er nederst i 4. afsnit under dette link (stor tak til vores advokat for henvisningen):

https://tripadvisor.mediaroom.com/DK-terms-of-use#OLE_LINK6

“…Ved at bruge et interaktivt område accepterer du udtrykkeligt, at du kun indsender indhold, der overholder TripAdvisors offentliggjorte retningslinjer, som er i kraft ved indsendelsen, og som TripAdvisor stiller til rådighed for dig. Du accepterer udtrykkeligt ikke at opslå, uploade, sende, distribuere, gemme, oprette eller på anden måde via tjenesterne offentliggøre indhold som:

  1. Er usandt, ulovligt, vildledende, ærekrænkende, injurierende, uanstændigt, pornografisk, sjofelt, vovet, hentydende, chikanerende (eller som opfordrer til chikane af en anden person), truende, krænker personlige forhold eller retten til at kontrollere brugen af eget navn, eller som er groft, provokerende, svigagtigt eller på anden måde anstødeligt…”
TA fjernede ‘mod forventning’ ikke ‘anmeldelsen’. Og ‘mod forventning’ i gåseøjne, fordi hvad? Fordi du ikke kan regne med TA og deres metoder.
TA bruger mafiametoder. Bruger deres magt uanstændigt, fejt, tarveligt og kan sågar være skyld i at restauranter og lignende må lukke og slukke.
TA er store og stærke med en hær af advokater bag sig.
They call the games. De bestemmer om du må sjofles til eller ej. Har skabt et univers, hvor hvem som helst kan skrive hvad som helst, mod hvem som helst, når som helst. Uden noget som helst fyldestgørende etisk råde- og reaktionsrum, for de der måtte stå for skud, når der bliver talt usandt, grimt, anstødeligt mv.
Dette på trods af at der i deres egne retningslinie-bestemmelser står, hvad jeg foroven har henvist til. Vi er mange der er vidner til – som her i dette tilfælde – at man ikke kan regne med at de står inde for de retningslinier som de lægger ud. Og hvorfor uden fyldestgørende etisk både råde- og reaktionsrum? Fordi når du prøver at kontakte dem, er det så overhovedet muligt? Du skal alle mulige omveje, for at få én mulighed for at skrive en besked til dem!!! Du kan ikke kontakte dem direkte, er du da helt fra den! Nej da.
Men det ved jeg da godt. Ligesom mange andre af mine kollegaer ved det. Nedenstående svar fik jeg, da jeg af helt andre omveje fik hul igennem til at skrive til dem, på min henvendelse om at vi måtte bede dem fjerne ‘anmeldelsen’ af Daciao91
Uden at gide gå i dybden med deres patetiske svar – hvad de skriver er at der er kulturelle forskelle på hvad man afhængig af kulturel baggrund vil opfatte som stødeligt ! TRIPADVISOR GO HOME! Det er på samtlige sprog og i hele verden anstødeligt og meget andet at blive kaldt “a pig”.
Men på dét svar/afslag om at fjerne, som jeg modtog fra dem, skrev jeg tilbage i dag som vist herunder. OG et øjeblik efter kom følgende auto-reply tilbage:
We’re sorry. You replied to a TripAdvisor address that does not accept incoming e-mail.
If you have questions or need assistance, please visit this page:http://www.tripadvisor.com/help

TripAdvisor LLC, 400 1st Ave., Needham, MA 02494, USA

DET ER FULDSTÆNDIG GODNAT. Tripadvisor sender mig et svar tilbage. Og når jeg vil replikere på det, ja, så får jeg et auto-reply retur, som fortæller at jeg desværre ikke kan kontakte dem og at jeg skal ind under deres online kæmpe og uoverskuelige digitale område på deres hjemmeside. Og derinde kan jeg så bruge ret så meget tid på at finde en kontakt-mulighed, som oftest ikke er fyldestgørende for mit formål. Det er så indviklet at det er svært at forklare!
Nok må derfor være nok nu. Vi vil ikke finde os i det. Vi lægger san an mod Tripadvisor, hvis de ikke fjerner den uanstændige ‘anmeldelse’ de indtil nu har nægtet at ville. Herefter vil vi tage stilling til, høre vores advokater, hvad vi synes vores erstatning for svie og smerte må være værd.
Har du, eller kender du nogen, som har haft lignende oplevelser med Tripadvisor og deres metoder, så DEL. Og lad os få stoppet Tripadvisors uanstændige metoder og få retfærdighed tilbage.
Og PS.

Rankings og algoritmer

Skal vi også lige nævne lidt om deres ‘ranking-systemer’, nu vi er ved det? Eller skal vi kalde det deres ‘algoritmer’? – De er uigennemskuelige. De er forretningshemmeligheder. Så vel som en kok holder krampagtigt fast på sin (hemmelige) opskrift? Det er muligt. I min overbevisning lige forkert. Det er en anden snak (sagt kort; jeg går ind for at løfte i flok, vidensdeling og er derfor ikke tilhænger af hemmeligheder som disse to benævnte).
Hvorfor må TA’s ‘algoritmer ikke være til at forstå, det vil sige offentlige?
Fra det ene øjeblik til det andet, ændrer de hvad de nu måtte have lyst til at ændre og pludselig er restauranter og lignende som før lå i top nederst og omvendt.
Vi er for længe, længe siden holdt helt op med at gå op i hvad nummer vi er på Tripadvisor. Og har derfor været nødt til også at lade være med at gå op i hvad folk skriver om os derinde. Fordi der synes ingen retfærdighed.
Selvfølgelig er vi lykkelige, når vi ser at folk skriver at de har været rigtig glade for at komme ind til os. Men vi kan jo ikke vide, hvornår TA pludselig ændrer et eller andet som så kan gøre, at det bliver uigennemskueligt at forstå om alt det fantastiske folk skriver, får lov til at fylde.
Ligeledes observerer vi når nogen kritiserer os. Tager til efterretning. Tænker over om det var fair hvad de skrev eller ej. Og hvis vi i tilfældet af at modtage 1 ud af 5 ‘stjerner’ på TA, mener at den der har skrevets holding er subjektiv, lader vi det ligge. Vi kan være enige eller uenige. Men vi lader det ligge. Folk må nemlig gerne udtrykke deres holdninger. Men da på en saglig måde. Og nej, vi ønsker selvfølgelig ikke en masse 1-stjernede – som vi heldigvis heller ikke har, vi ligger i samtlige bruger-‘anmeldelsesforummer’ fra omkring 4,5 ud af 5 eller 9,5 ud af 10; FB, Google, TheFork, TA, Bookatable og ikke mindst, vores egen interne 🙏 – herunder et screenshot fra vores interne i perioden fra 1. maj 2018 til dato, 5 er maks, dvs der kan gives fra 1 til 5. Vi ligger således på 4,67 på mad, 4,81 på service og 4,83 på vin. Ud af 5 hvor i alt 400 har valgt at udfylde det automatiske korte spørgeskema som udsendes nogle timer efter middagen. Det er vi stolte af. Og lader os på ingen måde kue af én som Daciao91. Nej. Vi bruger omvendt eksemplet her, i håbet om at det kan være med til at skabe mere retfærdighed.

 

Følg med mig på

Instagram: @iamwine_jenniferdelaloca, på FaceBook og her på bloggen

2 kommentarer

  • Line

    Selvfølgelig er det ikke ok at kalde noget en “pig”. Men måske i skulle lægge jeres energi i at ændre de punkter de påpeger i anmeldelsen som er negative for for gæsternes oplevelse, istedet for at bruge energien på et lawsuit. Man må jo som virksomhed tage al kritik ind (godt som dårligt formuleret) og forsøge at bruge det til at blive bedre. Nok er tonen hård og der skal bestemt ikke kaldes navne i en anmeldelse. Men brug det til at gøre jeres virksomhed bedre, det andet er bare dårlig energi og negativ publicity for jer selv!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Søde Line, tusind tak for dine ord, du har helt ret i at man skal bruge sin energi så godt som muligt og vælge sine kampe. Og din kommentar får mig da også lynhurtigt op i stolen. Jeg synes nemlig slet ikke at det er dårlig publicity for os, at få frem i lyset hvordan nogle vælger at skrive ualmindeligt anstødeligt, upassende og så absolut vældig ignorant, eksempelvis på TA – endda uden at det får konsekvenser.

      Vi er jo fagfolk inde hos os på restauranten, så de ting vedkommende har skrevet om os (derved ignorancen) vedr. mad og vin er – desværre for vedkommende som har skrevet – så langt henne i hampen med intet på sig, at vi slet ikke kan tage os af det. Fordi det er så usandsynlig langt fra virkeligheden. Det kan vi da slet ikke gøre noget ved.

      Vi er i den fantastiske situation, at vi har rigtig høje ratings på sociale medier, men når og hvis der nogle gange er nogen der stikker ud, tager vi det både med og da sandelig også til efterretning, som jeg også har skrevet. Så jo, absolut. Vi bruger helt sikkert kritik af alle slags til at kigge indad. Men vi vil ikke finde os i at blive svinet til. Vi vil ikke (længere) finde os i at Tripadvisor står stiltiende på sidelinien og ser på, mens både vi og mange andre af vores kollegaer bliver svinet til.

      Som jeg også både skriver i posten og på Tripadvisro handler vores ønske om at lægge sag an mod dem, ikke om at vedkommende udtaler sig ‘stødende’ om vores mad og vin. Men til gengæld hvad der er langt, langt værre, nemlig at brugere som Daciao91 får lov til at udføre personlige, anstødelige angreb, i henseender som denne, mod forretningsdrivende. Med Tripadvisors fulde accept. Til trods for at de endda i deres retningslinier bedyrer, at de ikke accepterer stødende udsagn, personlige angreb mv.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vink farvel til flyskræk - opskrift