Bange for at flyve?

Vinitaly International Academy hæver barren

Sæt barren højt. Ja ok, men den behøver da heller ikke at være sÅ høj!

I 2017 blev jeg Skandinaviens første Italian Wine Ambassador, siden da er der pt to mere fra vores nordeuropæiske lande, nemlig fra Sverige, som også har fået den eftertragtede titel, men jeg er i skrivende stund stadig den eneste i Danmark. Og jeg behøver helt sikkert ikke at blive ved med at være den eneste – jeg synes, som tidligere skrevet – at det kunne være skønt med selskab fra nogle af mine danske vin kollegaer. Men jeg vil dog i det mindste gerne beholde min titel. Tidligere på året skrev jeg endda at jeg gerne ville rende med udnævnelsen som Europas første Italian Wine Expert. Men selvom jeg altid griber efter stjernerne, er jeg bange for ikke at nå det. Fordi jeg har netop nærlæst studieguiden til eksamensforløbet som kører i Verona fra 29. marts til 2. april, og det er sandelig ikke for småbørn. Jeg kommer til at skulle kæmpe for bare at beholde min Ambassador title

Vinitaly International Academy har gjort det endnu sværere end det i forvejen var… Well, jeg kan jo nok også godt forstå dem. Det skal jo være umådelig svært for at være rigtig prestigiøst. Og det er det så altså også blevet. Selvom det altså bare i forvejen virkelig var svært, tro mig. Jovist, det var ‘bare’ en afsluttende eksamen med 100 multichoice spørgsmål, men hvilke spørgsmål, jeg kan love for at de var grumme…. Som i beskrivelsen af en uvilkårlig vinplantes blade… Kan du så lige fortælle mig, hvad det er for en vinstok vi taler om her, lille ven? Øhhhh… Ja da –  jeg har da selvfølgelig også klart totalt tjek på samtlige af Italiens vinplanters morfologi – not not… ! Ville meget gerne, men det har jeg altså ikke.

Spørgsmål om DNA-testing, anthocyaniner, navne på kloner, navne på vine man aldrig har hørt om og jeg skal komme efter dig. Selvfølgelig styr på præcis hvor landets regioner er placeret, alle landets DOCG’er og en god portion af DOC’erne. Forskellene på landets druer ift hvor vidt de er i familie eller bare i en gruppe med hinanden. Vide hvilke druer der indgår i hvilke blends, hele landet igennem. Naturligvis også kende vinenes karakteristika. Fortælle hvilken vin der er tale om ud fra et spørgsmål, hvor vinens aroma, smag og typiske strukturelle komponenter beskrives. Hvilke italienske druer er indfødte? Hvilke er traditionelle og/eller hvilke er internationale. Og hvilke druer, som oprindelig var internationale er nu traditionelle og i hvilke områder? Hvilken af de 17 Malvasia druer er de mest kommercielle (og self ved man da at der er 17 i alt, også at det er en gruppe af druer og ej en familie). Arhmen altså, alt muligt…

De nye retningslinier for at blive Italian Wine Ambassador via Vinitaly International Academy, verdens til dato mest anerkendte uddannelse i italiensk vin, har med Ian D’Agata’s afgang og velkommen til the one and only Attillio Scienza, sat barren endnu højere end hvor den i forvejen var. 

Sådan ser det ud nu:

Der er nu mulighed for at blive

  • Italian Wine Ambassador
  • Italian Wine Educator
  • Italian Wine Expert

Får man én af titlerne, gælder den i 3 år. Derefter skal man op til eksamen igen, hvis man gerne vil beholde sin certificering. Omkring 500 har været oppe til eksamen og 190 er bestået, i skrivende stund er der således 177 ambassadører og 13 eksperter.

For at blive Italien Wine Ambassador går man nu op til en 4-delt eksamen som svarer til ‘første stadie’ og ser ud som følger:

  1. 100 multichoice questions med 90 minutter til besvarelse, som svarer til 50% af ens endelige score
  2. 2 åbne spørsmål som kræver samme slags ‘short answers’ som vi kender fra WSET, 30 minutter til besvarelse og svarer til 20% af den samlede score
  3. Blind smagning af to vine med 20 minutters tid, svarer til 20% af den samlede score. Det forventes at man følger WSET’s SAT (systematic approach to tasting), men med mere til. Man skal eksempelvis skrive eksakt abv og må skyde maks 0,5% forkert, man skal skrive hvor mange eller hvor lidt gram restsukker man mener at der er i vinen, eks.vis under 2 gram, fra 2-4 g/l osv
  4. Et gruppevideo project hvor man sammen med 3 andre (4 i alt) skal lave en video på maks 5 minutter, hvor man går et givent område igennem. Det forventes at videoen er af høj kvalitet, maks 5 minutter og med bonus point for ‘innovation’… Dette giver 20 point (af de resterende 10% som videoprojektet repræsenterer af den samlede score). Endvidere forventes det følgeligt at materialet skal være gennemarbejdet (20 point), det skal have en logisk struktur (20 point), det skal være faktuelt præcist (20 point) og afleveres med overbevisning – Og udtalelsen skal også være i orden (20 Point).

Scheisse…

Skulle man gå videre herfra…. Dvs opnå en samlet score på over 90 (ud af 100), går man videre til sidste stadie, som betyder at man måske kan blive Italian Wine Expert.

Sidste stadie betyder blindsmagning med 6 vine og ”oral defence’, dvs kunne tale om stort og småt af hvad som helst som man vil blive spurgt om af sensorerne.

Alt i alt; får man over 65 i samlet score på første stadie, får man titlen som Italian Wine Ambassador. Før var det over 75, men ‘kun’ multichoice spørgsmålene.

Får man over 80, får man titlen som Italian Wine Ambassador Con Lode (‘con lode’ er italiensk og svarer i denne sammenhæng nok til ‘with merit’, så med ‘merit’ – benævnelsen kan i princippet også svare til ‘with disctinction’, så altså ‘med udmærkelse’. Men i sammenhængen tænker jeg at ‘with distinction’ må være forbeholdt de som kommer over 90? Jeg spørger fakultetet når jeg ser dem i Verona i slutningen af måneden)

Og får man over 90 og består man også det orale forsvar sammen med blindsmagningen af de seks vine, ja, så bliver man ekspert. Der er pt 13 i hele verden….

De eksakte kriterier for at blive Italian Wine Educator har jeg ikke modtaget endnu, udover at man følgeligt minimum skal være Ialian Wine Ambassador. Endvidere står der blot at de som bliver/er eksperter, automatisk også får titlen som Educators.

Er man Italian Wine Ambassador, får man endvidere mulighed for at udbyde kurset ‘Italien Wine Maestro’ i ens hjemland. Italian Wine Maestro-kurset skulle blive rullet ud i løbet af 2019/2020

Som sagt, vil jeg være lykkelig for at kunne beholde min ambassadør titel. Og selvom det er totalt svært det her, kan jeg også mærke sommerfuglene i maven. Jeg glæder mig til det. Terrified, men glæder mig.

Wish me luck

 

 

 

 

Følg med mig på

Instagram: @iamwine_jenniferdelaloca, på FaceBook og her på bloggen

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bange for at flyve?