Side hustling - bliv din egen boss

Vidste du: Danmarks husstande førende indenfor økologi i verden

For lidt over et års tid siden, var jeg inviteret til Wine2Wine i Verona i Italien, for at tale om hvilke fordele og ulemper der gør sig gældende, hvis man er italiensk vinbonde og gerne vil exportere til vinglade danskere.

Der er klart flest fordele – danmark og danskerne elsker Italy, italienske varer, tøj, sko, delikatesser, vin, biler og stort set alt hvad der har med Italien at gøre. Den største ulempe er at over 80% af alt det vin som bliver importeret til Danmark lander i supermarkederne, og er derved billigere produkter og således følgeligt også billigere vine. Dvs vine som har været billigere at fremstille og det kan – behøver ikke nødvendigvis at være sådan – men det kan betyde at der ikke er kælet så meget for alle detaljerne, eksempelvis grundmaterialet, dvs druerne, jorden som druerne er dyrket i, vinifikationsprocessen, Packaging mm.

Det betyder blandt andet også at markedet for niche vine er forholdsvis småt. På den anden side, er jeg selv et levenede eksempel på, at netop niche vine er de vine som vores gæster og kunder går efter. Og der bliver langet en del over disken. Så der er altså stadig meget at komme efter, kunne jeg fortælle en stuvende fuld sal af håbefulde vinproducenter, som var mødt op for at lytte med.

Danmarks husstande førende indenfor økologi

Men det jeg gerne vil slå et slag for med denne post, er hvor gode vi er i Danmark til at købe økologiske varer. I forbindelse med min research til talen, lå det mig meget på sinde at prøve at finde frem til hvor meget økologisk og biodynamisk vin vi køber i Danmark. Det har jeg desværre ikke rigtig kunne finde nogle pålidelige tal på, så jeg måtte i stedet ty til at fortælle vinbønderne, at jeg absolut var fortaler for at man stærkt overvejede at omlægge konventionelle vinlandbrug til økologiske og/eller biodynamiske, da danskerne generelt er til økologi. De tal jeg brugte til talen, var hentet fra Landbrug og Fødevarers hjemmeside, og de lå på daværende tidspunkt på 9,6 %. Jeg har netop været inde og følge op og kan sørme se, at de i 2017 er steget til 13,3% i detailhandlen med et salg på 11,3 mia. Hertil kommer det salg som foretages via gårdbutikker og lignende, det lå på 3,3 mia, så den samlede procentdel af økologisk købte varer i de danske husstande er altså over 13,3%. Det er godt gået Danmark – vi er førende i hele verden. Læs evt mere her

 

Følg med mig på

Instagram: @iamwine_jenniferdelaloca, på FaceBook og her på bloggen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Side hustling - bliv din egen boss