Når super woman hysteriet ikke går længere

Januar er en velsignelse

Januar, og især 1. januar, er én af de dage jeg holder aller mest af, på hele året. Man kan altid tage en beslutning om at lave en ny begyndelse. Gøre alting anderledes. Finde nye græsgange. Opdage tid til nyt i det hele taget. Man kan vælge hvilken som helst dag i løbet af året. Og man kan jo også bare lige tage en drastisk beslutning om noget og føre den ud i livet, bare sådan lige fra det ene øjeblik til det andet.

Det har man selvfølgelig ikke brug for en 1. januar til at gøre. Men dét med at vores verden (i hvert fald primært – i Kina er det anderledes) er bygget op således at der er 365 dage om året, fordelt på 52 uger og 12 måneder, 24 timer i døgnet og at et nyt år, af fysiske og matematiske årsager (læs rigtig gerne dette fine svar fra Ingeniørens tidsnørd-blogger Poul-Henning Kamp, til 11-årige Sebastian Christensens spørgsmål  i 2009, om hvorfor vores kalender ser ud som den gør) derved er funderet på baggrund af vores solsystem og altså starter lige præcis d. 1. januar, det giver en ret naturlig grobund for helt nye begyndelser 💝

Og for dem som måske ikke har nær så meget overskud i løbet af kalenderåret til at sadle om eller lignende fra det ene øjeblik til det andet, kan 1. januar være en ren velsignelse

Jeg laver nye begyndelser på forskellige tidspunkter i løbet af året, afhængig af sind, ståsted, overskud og naturligvis nødvendighed. Men d. 1. januar er et helt fantastisk tidspunkt for mig. Mentalt. Enten at starte nyt. Starte forfra. Eller bare at starte. Og det er det også i år, selvom det allerede er blevet d. 3. og jeg faktisk ikke, som jeg ellers havde planlagt, alligvel er helt klar med hele mit projekt 2019. Det er jeg egentlig ikke helt tilfreds med – noget af ‘det magiske’ over 1. januar går nemlig lidt tabt. Hmm.. Det er der jo ikke noget at gøre ved nu, så jeg udvider istedet min deadline til at blive klar med at få griflet alle nytårsforsæt, ønsker, drømme, mål og ambitioner ned til på søndag, hvor min juleferie for alvor er forbi. Uh det bliver spændende om jeg når det (self gør jeg det!)

Jeg vil i hvert fald som altid huske grundigt på, at hvad man ønsker skal man få. Sådan er det… Vi skal altid huske at være meget varsomme med vores ønsker og derved de tanker vi gør os omkring dem. Universet lytter nemlig med. Derfor får man nogen gange hvad man ikke ønskede – fordi man er kommet til at tænke-ønske noget, som man ikke var helt klar over at man rent faktisk gjorde. Husk altid på universets love ❤️ 

 

Følg med mig på

Instagram: @iamwine_jenniferdelaloca, på FaceBook og her på bloggen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når super woman hysteriet ikke går længere