Hvor meget feder vin? Her får du en kalorietabel

Du da ALT for tyk til at lægge det billede på

Skammekrog og kalorier – kan ®Sense hjælpe?

I går skrev jeg en post om hvor meget vin feder (eller hvor lidt, egentlig) og gav en kalorietabel der beskriver hvor mange kalorier der er i en flaske, afhængig af alkoholprocent. Jeg skrev også, at vin for mange er noget der nydes på linie med is, kage, chokolade og øvrige søde sager (jeg kunne også have tilføjet, øvrige lækker-sulten-mad/drikke-varer til listen), og således en fødevare der let kan blive forbundet med ‘skammekrogskalorier’. Fordi de er kalorier som vores kroppe som oftest egentlig ikke – umiddelbart, i hvert fald – har behov for. Mellem linierne stod der klart; kalorier, som vi, af forskellige årsager, unødvendigt indtager for mange af.

Hvis vin, sødt og lignende er noget nogen føler er ‘skammekrogskalorier’, så er min filosofi på bedste lommepsykolog-grundlag, at den som føler er endnu én i rækken af millioner af individer der går rundt og slås med et usundt forhold til både mad, krop, sind og sjæl (og jeg mener simpelthen disse fire ord meget bogstaveligt, derfor gentager jeg dem lige: Mad, krop, sind og sjæl!).

Jeg er desværre også selv (stadig) en del af dette univers og føler at jeg kæmper en virkelig sej kamp for at komme af med de 17-18 kg jeg stadig vejer for meget (jeg har været helt oppe og veje små 30 kg for meget…). Og som jeg nu har vejet for meget i næsten et årti. Derudover har jeg en indre krig mellem kg og fødevarer going on fra jeg var 11-12 år. Her et billede fra da jeg som voksen var tungest – uden at være gravid, vel og mærke – og som nogen af Jer vil vide, kan de der speciel-strømper til at holde på alt det der vælter rundt, gøre store ting. Specielt hvis man prøver at stille sig, så man ser ‘mindst’ tyk ud😍 (den flotte fyr til venstre er min søn, det er også ham der var på det første billede i denne post – her er han bare stor, høj og handsome og 15 contra lille, cute og mors basse på 6)

 

Jeg har selvfølgelig prøvet utallige kure, sultet mig selv, ja, jeg gik i en periode endda også og kastede lidt op (men stoppede da jeg fandt ud af at det fuldstændig smadrer tænderne, så don’t do that. Either ❤). Herunder et billede fra den periode (lidt sløret) – billedet er taget af den flotte fyr, kort inden han fyldte 7 ❤

Og grunden til at jeg har valgt et post-billede, hvor Joshua Salvatore stolt bærer mig – og vitterlig troede at han var så stærk at det rent faktisk var ham der bar mig og ikke vandet 😂 – er netop fordi at det er fra samme periode som dengang hvor jeg var tyndest. Jeg er klar over at det er meget sværere at se mega-slim ud, i den pågældende position. Men før jeg dengang lagde det på FB for første gang, havde jeg utallige overvejelser om jeg nu også ville gøre det. Fordi, hold nu op, jeg tænkte i laaang tid, at jeg da var ALT for tyk til at lægge det billede på! Ahrmen altså – hvor er det trist at så mange af os har det sådan. Men der er råd at hente

Kan Sense hjælpe ?

I forbindelse med min storesøster ❤ Ane-Soraya Hummel’s virke – hun er blandt andet Premium Sense konsulent og Certificeret Mentor i mad og psyke™ (læs mere om hende her og tjek hendes insta-profil Sorayasfoodstuff her) – har jeg på afstand betragtet livsstilen Sense, som er en livsstil opfundet og udviklet af en pige ved navn Suzy Wengel (ekstra note; jeg mener at have læst et sted, at Suzy selv i en periode af sit liv målte 150 cm rundt om livet. Det er slet ikke til at forstå, når man ser hende nu). Sense ser virkelig ser ud som om at det virker. Det er også hvad min søster fortæller. Hun har adskillige der går til ‘Sense’ hos hende – så det vil blandt andet sige, har hende som konsulent og mentor.

Hvis der virkelig er noget der interesserer mig, betragter jeg som oftest tingene i et betydeligt tidsrum. I betydelig afstand. Før jeg beslutter om jeg er overbevist eller ej. Og jeg er nu så overbevist at jeg skriver om det her.

Sense er  altså en lidt længere forklaring, selvom det også er super simpelt. Men jeg synes alligevel, at du selv skal kaste dig ud i at læse/se mere om det, hvis du er blevet nysgerrig (der er bl.a. et video-sæt på ca 30 minutter som meget fint forklarer hele ideologien, du kan se det her via min søsters hjemmeside)

I dette skriv vil jeg i stedet fokusere på selve ‘behandlingen’ – altså dét der er årsagen til at Sense ser ud til at virke.

 

Jeg kan selvfølgelig godt lige nævne, at Sense i bund og grund handler om at spise den mængde mad der kan ligge i ens egen håndflade x 4. Fordelt forholdsvis kalkuleret så du får nok, og ikke for meget, af den mængde og den type mad din krop har behov for i løbet af en dag.

Men dét jeg nu forstår må være grunden til at Sense virker – og grunden til at man gør brug af en Mentor – er hvad jeg hører og læser psykolog Lotte Quist Michaelsen skrive om tit (self har jeg også hørt min søster sige det – men nogen gange skal man høre ting fra andre end ens nærmeste, før man forstår – kender I det?), i de opslag hun laver på FB  – jeg følger i øvrigt nu forskellige Sense-universer på FB. Det lyder noget i den stil her, så ordene er mine og et sammendrag af hvad jeg har konkluderet at Sense må handle om, efter at have fulgt med på sidelinien de sidste måneder:

Bliv opmærksom på hvornår du spiser på dine følelser, så du kan forstå hvorfor du gør det og blive god til at styre det. Ved at blive opmærksom på hvornår du spiser på dine følelser (eksempelvis når du har ondt af dig selv – måske har nogen drillet dig eller været dum? Når du er ked af det, har været oppe at skændes, er rasende og lignende. Eller når du skal forkæle dig selv, sådan rigtig – ‘uhh, nu synes du altså virkelig at fortjene en kæmpe is eller en halv flaske vin. Eller når noget skal fejres og det finder du måske for ofte anledning til).

Den aktive opmærksomhed – med ønsket om at ændre livsstil – er redskabet som du har brug for, for at komme bagom det hele og løse de bagomliggende problemer/udfordringer. Og således finde vejen til at spise, så konflikten mellem dig – i kraft af din krop, dit sind og din sjæl – og maden ender. Forsvinder. Forløses. Så du kan få lov at være. Og i harmoni. Eller som min søster siger: Slutte fred med din mad 🙏🏻  – og for at gøre dette må man vel slutte fred med sig selv og sine udfordringer.

Så jeg tror simpelthen at Sense-ideologien kan hjælpe, fordi den både tager hånd om hvordan man kan spise og drikke og opnå en vægt der passer til een, via en fantastisk enkel og egentlig også lidt logisk metode. Det giver da ret god mening dét med at man skal spise efter éns egen håndflade. At det så lige er fire håndflader fordelt på forskellige fødevarer, ved jeg ikke hvordan man er nået frem til, men det er også lige meget. Og afgørende, man får psyken med og kan gøre brug af en uddannet Sense Mentor hvis man har brug for det 🙏🏻

 

Ps.

Jeg ved i øvrigt at Sydhavnsmor.dk har gået – og vist stadig går – ‘til Sense’  – og det endda hos min søster. Og jeg læste på hendes blog forleden, at hun på (vist?) tre måneder havde tabt 9 kg… Og hun havde ikke manglet noget. Heller ikke vin!!! Så kan jeg også!

 

Pps.

Jeg har lige (næsten) spist en croissant og krummer over det hele. En kop kaffe og et glas friskpresset appelsinjuice.

Normalt får jeg mega dårlig samvititighed, når jeg spiser en croissant. Eller bare noget der er ‘usundt’ og fyldt med fedt og sukker. Men i dag (også sidste søndag faktisk), er dette mit sense-morgen måltid. Jeg springer også frokost over og hygger mig med god mad og vin i aften (søndag og mandag er mine weekend-dage). I morgen spiser jeg kun en enkelt håndfuld til morgenmad og så kan jeg med god samvittighed ‘lukke kassen og komme videre’, som man siger på godt Gammeldaws Sense 😍

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor meget feder vin? Her får du en kalorietabel